23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen fortsætter afskaffelsen af særkrav for dansk skibsfart

Et nabotjek viser, at Danmark har 33 særkrav for danske skibe. Fire krav er allerede fjernet, og nabotjekket vil blive brugt aktivt til at justere eller fjerne de resterende særkrav.

- Danmark er kendetegnet ved kvalitetsskibsfart, og Deloittes nabotjek bekræfter, at Danmark er et godt sted at drive maritim forretning. Vi har været i gang længe og har allerede fjernet fire af de 33 særkrav, som nabotjekket har udpeget. Vi vil nu, med nabotjekket i hånden, tage initiativ til at gøre det endnu mere attraktivt at have skib på dansk flag, siger direktør i Søfartsstyrelsen Andreas Nordseth i en pressemeddelelse.

Nabotjekket er udarbejdet af Deloitte på baggrund af en beslutning fra regeringens Implementeringsudvalg. Det er blevet undersøgt, i hvilket omfang Danmark overimplementerer fem internationale konventioner eller stiller andre særkrav i forhold til Malta, Norge, Singapore, Storbritannien og Tyskland. Undersøgelsen har identificeret 33 særkrav. Det er fx krav om indretning af skibet, syn, certifikater og indberetninger.

Implementeringsudvalget har bedt Søfartsstyrelsen bringe reglerne på niveau med nabolandene.

Pr. 1. januar 2017 er fire af de 33 særkrav afskaffet, bl.a. et krav om løbende mønstringsindberetninger. I de kommende måneder vil der blive igangsat flere regelændringer, som vil lette kravene yderligere.

Rapporten er desuden formidlet til Vækstteamet for Det Blå Danmark.

Kilde: Søfartsstyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125