23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Loftpaneler udvikles med arkitekter og designere

UNDERLEVERANDØR: Dampa skræddersyer paneler til at indgå i interiørdesignernes kapløb om at skabe unikke koncepter til krydstogtindustrien












Typisk case et atypisk sted













Ny afstikker i branchen





Tidligere var det hovedsageligt loftpaneler til kamre og besætningsområder, der flydte på marinemarkedet hos loftpanelsproducenten Dampa i Tommerup på Fyn. Der var typisk tale om standardprodukter, valgt af værftet eller en turn key-leverandør, men nu er det oftere tale om specialprodukter med særlige former eller overflader med forskellige lakker eller print – eller sågar med tekstiler, forklarer Lars Stokholm. Han er områdesalgschef hos Dampa, og han fortæller, at Dampa nu i langt højere grad laver specialløsninger. Løsninger, der er dikteret af de arkitekter og designere, som hele tiden skal skabe nye unikke miljøer om bord for rederne, som skal skille sig ud i forhold til konkurrenterne i det stærkt ekspanderede krydstogtmarked. – Krydstogt har gennem lang tid udgjort omkring 80 procent af vores marinemarked, men marinemarkedet er i det seneste år vokset fra 40 procent til omkring 70 procent af vores samlede omsætning, og det skyldes alene en langt større volumen, genereret fra boomet i krydstogt, forklarer Lars Stokholm. Et betydelig del af Dampas loftpaneler, der sælges direkte til værfterne går til krydstogtnybygninger fra STX France og Meyer Werft, mens adgangen til den italienske Fincantieri-værftsgruppen ifølge Lars Stokholm hovedsageligt sker via andre underleverandører. Dampa var også en af de helt store leverandører på makers list til Aida Cruises unikke 3.300 passagerers nybygninger ’Aida Prima’ og ’Aida Pearl’. Et unikt projekt dels på grund af skibenes meget progressive design, men dels også fordi projektet fandt sted i Japan, da bygning af krydstogtskibe i høj grad fortsat er et europæisk speciale. I alt omkring 200 tons loft- og skotpaneler i galvaniseret stål blev således fragtet til Mitsubishi-værftet i Nagasaki fra Fyn. En stor del af panelerne var specialdesignet efter anvisninger fra det Hamborg-baserede arkitektfirma Partner Ship Design, som bl.a. står for mange af Aidas interiørkoncepter. Altså en typisk case for det, der i de her år driver Dampas marine marked. – Vi ser dog også en udvikling, ikke bare i volumen på krydstogtmarkedet, men også i retningen. Lige står vi over for over for et niche-boom med en række nybygningsprojekter til ekspeditionssegmentet. Mindre skibe, som også involverer nye værfter, der ikke hidtil har været med på krydstogt, siger Lars Stokholm. Han forklarer, at Dampa derfor aktuelt arbejder på at gøre sig gældende netop overfor disse nye spillere på markedet. Optimalt handler det for en virksomhed som Dampa om at komme med i specifikationerne til de mange nye niche-skibe, der ser ud til at være på vej hos værfter, som måske tidligere alene har bygget eksempelvis offshoreskibe.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157