23948sdkhjf

Nyt kuld maskinmestre fra Martec

Torsdag fik 44 nye maskinmestre udleveret deres beviser. Dermed melder de sig ind i en eksklusiv klub af omkring 8.000 maskinmestre i Danmark

- I år er dimissionen lidt speciel, da vi skal sige farvel til fire studerende, der har haft deres daglige gang på Martec i syv år. Det er lang tid og giver en helt særlig tilknytning. Først gik de på HF-søfart, hvor de også havde lejlighed til sejle med Skoleskibet Danmark. Dernæst blev de optaget på maskinmesterstudiet og nu er de altså klar til en karriere i det Blå Danmark, sagde Pia Ankerstjerne, direktør på Martec, om de 44 nye maskinmestre, som fik udleveret deres beviser torsdag den 19. januar.

Der blev ved dimissionen uddelt en række priser til studerende, som har gjort sig positivt bemærket både fagligt og socialt. Rederiet A. P. Møllers præmie gik til Martin Brun Larsen, Maskinmestrenes Forening uddelte præmier til Kristian Lisbjerg og Jonas Søndergaard, og Martec Maskinmesterklub uddelte pengegave til maskinmester Rene Sort Christensen. Frederikshavn Kommune tildelte deres præmie til Danny Ole Petersen.

Som noget nyt blev der ved samme lejlighed uddelt en nyindstiftet pris for bedste værkstedsskoleprojekt fra maskinmesteruddannelsen i det forgangne år. Håndværksprojektet udarbejdes i forbindelse med det maskintekniske forløb, som alle med en studentereksamen skal gennemføre som led i uddannelsen. Prisen for bedste værkstedsskoleprojekt for maskinmesterstuderende i 2016 gik til Benjamin Mejer, Nicolaj Oldenborg, Simon Killerich, Tobias Thomsen & Lasse Juul. Alle fire er klar til at starte på uddannelsens teoretiske nu i januar 2017.

Projektet fik karakteren 12 på basis af et håndværksmæssigt fortrinligt arbejde, samt en veludført projektrapport. Dog lægges gruppens unikke samarbejde specielt til grund for præmieringen, da gruppen udviste en god rollefordeling, samt godt samarbejde med gruppens vejleder værkstedsskoleunderviser Kurt Nordgren Pedersen.

Kilde: Martec

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.643