23948sdkhjf

A.P. Møller Holding udvider bestyrelsen

Jan Leschly er ny mand i bestyrelsen for A.P. Møller Holding pr 1. oktober 2016
Jan Leschly indtræder i bestyrelsen for A.P. Møller Holding A/S.

”A.P. Møller Holding er stadig i sine tidlige år, og vi har fokus på at styrke organisationen. Vor nye CEO tiltrådte 1. september, og vi udvider nu bestyrelsen. Jan Leschly har stor international erfaring som CEO og bestyrelsesmedlem i store internationale børsnoterede virksomheder. Og Jan kan kombinere dette med sit dybe kendskab til A.P. Møller – Mærsk A/S”, siger Ane M. M. Uggla, Bestyrelsesformand i A.P. Møller Holding.

Jan Leschly er i dag bestyrelsesformand og managing partner i Care Capital LLC samt bestyrelsesmedlem i flere selskaber, herunder A.P. Møller – Mærsk A/S, hvor han har været medlem siden 2000.

Bestyrelsen i A.P. Møller Holding består dermed af Ane M.M. Uggla, Peter Straarup, Lars-Erik Brenøe og Jan Leschly.

A.P. Møller Holding blev etableret i slutningen af 2013 med det formål at sikre A.P. Møller Fondens erhvervsmæssige aktiviteter. A.P. Møller Holding ejer i dag 50,1 procent af stemmerne og 41,5 procent af aktiekapitalen i A.P. Møller – Mærsk A/S og 20 procent af aktiekapitalen i Danske Bank A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093