23948sdkhjf

Rederiforeningen vil have praktikpladsgaranti

Der skal være praktikpladsgaranti til 350 årsværk til søs hvert eneste år, lyder det fra Rederiforeningen
Da regeringens maritime vækstteam mødtes tirsdag for at drøfte fremtidens kompetencer var det på baggrund af et nyt forslag om en samlet maritim uddannelsespakke fra Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 2010 og Bilfærgernes Rederiforening. Det skriver Danmarks Rederiforening i en pressemeddelelse.

”Med uddannelsespakken tager erhvervet et ansvar overfor kvaliteten af de maritime uddannelser og antallet af praktikpladser, så vi undgår en mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor søfarten. Det vil holde os på forkant med udviklingen, så søfart og de maritime erhverv fortsat vil være en dansk erhvervsmæssig styrkeposition,” siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danmarks Rederiforening.

Praktikpladsgaranti til 350 årsværk
Konkret foreslås foreningerne øget optag på de maritime uddannelser kombineret med en praktikpladsgaranti til 350 årsværk til søs hvert eneste år.

Praktikpladsgarantien foreslås realiseret ved, at det ekstra optag af studerende, der ikke har en praktikpladsaftale med et rederi, får SU under deres praktikophold. Derudover skal der være større fleksibilitet, således at praktikopholdets sejltid kan afvikles på flere rederiers skibe. Et ny oprettet praktikkontor vil forestår koordinationen af dette.

Endeligt foreslås det at gennemføre en analyse af de maritime uddannelser i samarbejde med myndigheder og uddannelsesinstitutioner, så de er klar til en virkelighed, hvor digitalisering og ny teknologi rummer et stort potentiale for innovation og nye forretningsmuligheder.

”Vi har lagt op til at nytænke måden, vi uddanner på til de danske skibe. Hensigten er at sikre både et større optag af studerende og en høj kvalitet i de maritime uddannelser. Nu ser vi frem til at forhandle den praktiske gennemførsel med både politikere, myndigheder, arbejdstagere og andre relevante interessenter”, siger Anne H. Steffensen.

Kilde: Rederiforeningen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141