23948sdkhjf

Hanstholm Havn har allieret sig med Rambøll

Rådgivningsfirmaet er havnens højre hånd på den store udvidelsesplan
Hanstholm Havn er en af de danske havne, der ruster sig til fremtiden med blandt andet større vanddybde og flere anvendelsesmuligheder.

Ambitionen er alt andet end beskedne; At blive Europas største indenfor konsumfiskeri og at blive en af Europas førende fiskerihavne. Desuden satses på akvakultur, service, øget godsomsætning over kaj og vedvarende energi.

Hanstholm Havn har valgt Rambøll som bygherrerådgiver i forbindelse med udvidelsen af havnen. Det skriver Rambøll.

Den nuværende havn i Hanstholm er anlagt i 1960’erne til betjening af den lokale fiskeriflåde. For at kunne følge de stigende kapacitetskrav og kunne håndtere flere fisk og mere gods, er der planlagt en udvidelse af havnen med nye ydermoler, nye kajer, nye landarealer, udvidelse af nuværende bassiner og større vanddybder ved indsejlingen.

Som bygherrerådgiver vil Rambøll være havnens højre hånd i den store udvidelsesplan, der indtil videre har en tidshorisont til 2020/21. Rådgiveren assisterer desuden Hanstholm Havn med en lang række specialistydelser, bl.a. konceptuelt design af havne- og landanlæg, herunder analyser af besejlingsforhold, bølgeuro og sedimentation.

Havne skaber titusindvis af arbejdspladser
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, skønner i State of the Nation-rapport 2016, at havne og virksomheder med tilknytning til en havn beskæftiger godt 60.000 mennesker i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094