23948sdkhjf

Sømænds lyst, drømme og sexliv kommer på museum

M/S Museet for Søfart sætter fokus på sømænds sagnomspundne liv, når udstillingen Sex & the Sea åbner på den 9. september
Hvad er myte, og hvad er virkelighed om sømænds sagnomspundne liv på havet og havnen? Det bliver undersøgt i udstillingen Sex & the Sea, der åbner fredag d. 9. september på M/S Museet for Søfart.

"Sømænd og deres seksualitet er af nærmest mytisk karakter, og med udstillingen Sex & the Sea får tilskueren et sjældent kig ind bag gardinet. Vi glæder os til at tage folk på en både vovet og poetisk rejse," siger direktør for M/S Museet for Søfart Ulla Tofte.

Som publikum tager man på en rejse i seksualiteten og træder ind i et univers fyldt med lyst, længsler og drømme. Og man hører sømændene sætte ord på den frihed, de oplever og udlever – også seksuelt – i en række kunstneriske interviewfilm.

I udstillingen er der lagt vægt på det sanselige, visuelle og poetiske, og det afspejler sig i de genstande og tableauer man møder. Man går bl.a. på opdagelse i erotiske souvenirs, kufferter med hemmelige fortællinger, havfruer, potensfremkaldende biller, barmfagre galionsfigurer og erotiske kokosnødder hjembragt af sømænd.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem M/S Museet for Søfart, Saskia Boddeke & Peter Greenaway (Luperpedia Foundation), Sjöhistoriska Museet i Stockholm og Maritiem Museum Rotterdam, som udstillingsideen udspringer fra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094