23948sdkhjf

Ny havneaftale åbner for øget DFDS-trafik

En ny aftale mellem den tyske havn Kiel og russiske Ust-Luga åbner for øgede godsmængder for DFDS på en af rederiet vigtigste Østersøruter.
En ny aftale mellem den tyske havn Kiel og russiske Ust-Luga har gode nyheder med i kølvandet for DFDS, der kan se frem til en åbning for øgede godsmængder på rederiets rute mellem Kiel og Klaipeda. Det hænger bl.a. sammen med mulighederne for at få gods hentet ind til Ust-Luga med bil eller bane med operatøren JSC PUL Trans, der er en af primus motorerne bag det memorandum-of-understanding, der er lavet mellem de to havne - og diverse myndigheder bagved.

DFDS deltog som en af tre store operatører på Østersøen i mødet mellem de to havne. De andre var tyske CIS-Cargo GmbH og russiske JSC PUL Trans. Sidstnævnte har flere store russiske selskaber bag sig og opererer bl.a. en bane-shuttleservice til og fra Ust-Luga, der ligger i Leningrad-regionen. Også tyske CIS-Cargo er operatør på jernbanemarkedet og er specialist i laster mellem EU og CIS-landene. Mens DFDS altså er ro/ro-operatør på "overspringet" mellem Tyskland og Baltikum.

Samhandlen mellem EU og det russiske marked har været godt ramt af de EU-sanktioner, der blev indført som følge af Ukraine-krisen. Det har ramt stort set alle operatører på det russiske marked - ikke mindst dansk-relaterede selskaber i shipping. Den nye aftale kan tolkes som en åbning for en fornyet styrket samhandel mellem EU og CIS-landene - hvilket især kan oversættes til det store russiske marked.

Kilde: Kiel Hafen/Port of Ust-Luga
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22