23948sdkhjf

Borerigge oplagt i hobetal ved Invergordon

Det stærkt pressede offshoremarked sender nu ikke alene supplyskibe i hobetal i oplægning. Også boreriggene samles nu i større grupper for at afvente udviklingen. det sker ikke mindst ved skotske Invergordon.
Op til et dusin borerigge forventes oplagt over vinteren i Cromarty Firth, da den lave oliepris fortsæt begrænser aktiviteten i Nordsøen.
Der har inden for den seneste tid været en betydelig forøgelse i antallet af semi-submersible og jackup-fartøjer, som ligger for anker og ved kaj i Invergordon med lige nu omkring 10 rigge i den dybe Nordsø-fjord.

Giganten ’West Phoenix’, som sidste år med sine 35.000 BT blev den største rig – målt på BT – som havde ligget til kaj her, ligger også for anker tæt ved indgangen til fjorden.

En talskvinde for the Port of Cromarty Firth udtaler, at selvom to af fartøjerne forventes at afsejle i denne uge til jobs i Nordsøen, regner man stadig med, at tallet vil stige igen.

“Dette er symptomatisk for det fortsatte pres, de lave oliepriser lægger på Nordsøen,” siger hun. Trods spekulation om nogle af disse rigges videre skæbne, kender havnemyndighederne ikke til nogen skrotningsplaner.

’Maersk Highlander’ på vej i arbejde

Den nybyggede ’Maersk Highlander’-jackup har undergået idriftsættelsesarbejde udført af Semco Maritime efter at være blevet transporteret til Invergordon Service Base fra Jurong Shipyard, Singapore.

Maersk Drillings chief executive Claus V. Hemmingsen erkendte ved skibets navngivningsceremoni for nylig, at det er et udfordrende tidspunkt at erhverve sig en helt ny rig, men tilføjede: ”I Maersk Drillings 40-årige historie er det langtfra en ukendt udfordring at sætte et helt nyt stykke bore-udstyr i operation.”

‘Maersk Highlander’ skal arbejde på det tre mia. store Culzean gas-projekt ud for Aberdeen.

En anden dansk-ejet jackup, ‘Maersk Reacher’, ligger i øjeblikket for opgradering ved kajen i Invergordon.

Kilde: Energy Voice


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078