Rederiforeningen tager teten i CO2-indsats
MARITIM POLITIK: Et nyt studie skal inden årets udgang ligge klart om den danske skibsfarts CO2-udledning. Det skal give danske rederier et vidensbaseret udgangspunkt for at gå ind i CO2-debatten i relation til IMO og COP22.
”Vi ønsker klart at se CO2-spørgsmålet tydeliggjort og inddraget i IMO’s procesarbejde. Derfor var det med vores øjne ærgerligt, at et opdrag til IMO om at regulere udledningerne ikke blev en del af udkommet efter COP21. Med det nye studie i hånden kan vi få belyst og dokumenteret, hvad rederierne kan gøre for at reducere udledningnerne. Og studiet skal gerne være klart til efteråret, hvor der er først MEPC-møde og dernæst COP22-møde,” pointerer hun.
”Alternativet er jo – set med vore øjne – at der i stedet for en samlet global agenda for skibsfarten via IMO vil komme regionale initiativer på banen fra f.eks. EU. Og de vil alt andet lige være langt sværere håndterbare for operatørerne, og desuden kunne komme til at ramme ”skævt” i forhold til konkurrencen på markedet. Og det er bestemt ikke et ønskescenarie hos hverken os eller vores medlemmer,” fortsætter hun.
Alle bør være med
Selve studiet har Danmarks Rederiforening entreret med et engelsk universitet i London om at få lavet. Det vil ske i samarbejde med Lloyd’s Register. Men i allerhøjeste grad også med danske rederier og operatører som bagland for processen, idet grundmaterialet vil basere sig på allerede indsamlede data, der er hentet i hus siden 2008, som Maria Bruun Skipper påpeger:
”Det er jo en proces og et holdningsspørgsmål, vi har arbejdet med længe, og vi er klar til at levere materialet til det engelske universitet, som så vil bearbejde det og udarbejde selve analysen. Bagved vil vi selv sidde og støtte arbejdet via en arbejdsgruppe i rederiforeningen, hvortil alle kan bidrage med input. Derved bliver studiet så komplet som muligt.”
Potentielt stor rækkevidde
Selve universitetet fandt rederiforeningen frem til ved bl.a. at se på, hvem der havde været bidragsydere til IMO’s egne miljøinitiativer. Og derfra så man så på, hvem der havde den fornødne ekspertise til at kunne levere varen (analysen) i tide til at bidrage til efterårets CO2-drøftelser på MEPC og COP22. Med i baglandet på den proces har også været Den Danske Maritime Fond, der støtter arbejdet ganske soleklart, erklærer sekretariatsleder Carsten Melchiors fra fonden i sammenhængen:
”Det kan siges meget kortfattet faktisk. Vi går ind i det her projekt, fordi det både er relevant, konstruktivt og med potentielt meget stor rækkevidde. Og med stor betydning for Det Blå Danmark i sig selv naturligvis,” siger han.
IMO’s næste skridt
I forhold til selve projektet og studiets betydning forklarer Maria Bruun Skipper:
"Vi mangler viden om, hvordan og hvor meget CO2-udledningen fra skibsfarten kan sænkes. Der er behov for et konkret indblik i, hvor langt man kan komme via tekniske og operationelle tiltag, og hvad der evt. skal til i form af yderligere regulering, f.eks. en markedsbaseret mekanisme. Derudover skal vi have belyst de konsekvenser, som reguleringsmæssige tiltag vil have for erhvervet og for transporten ad søvejen. Studiet skal således give et bedre grundlag for at diskutere søfartens bidrag til at nå målsætningen i COP 21-aftalen,” siger hun.
I FN’s søfartsorganisation IMO er medlemsstaterne også bevidste om, at skibsfarten skal reducere sit CO2-aftryk, men man er endnu ikke blevet enige om regulering af udledningerne for eksisterende skibe. Dog har IMO taget det første skridt i form af et datarapporteringssystem for CO2-udledninger. Næste skridt vil være forhandlinger om, hvad skibsfartens fair andel af verdens samlede CO2-reduktioner er, samt hvordan og hvor hurtigt der skal sættes ind med reduktioner.
Det er netop denne dagsorden, de danske rederier gerne vil have en aktiv stemme i, og dér er konkrete tal og viden helt afgørende, mener Maria Bruun Skipper.
”De reduktionsmål for skibsfarten, som danske rederier ønsker fastlagt i IMO, skal være ambitiøse og faktabaserede, og jeg ser derfor frem til at få resultatet af vores nye studie sidst på året,” slutter hun.
Bag om politikken
Med til det samlede billede hører, at den danske holdning er lig med mange andre landes – men langtfra alle. Og det er i høj grad sidstnævnte medlemslande af IMO, der har arbejdet aktivt på at få tilbageholdt om ikke fjernet CO2-spørgsmålet fra IMO’s og klimatopmødernes konkrete dagsorden. Det er der gode grunde til fra deres side, hævdes det. De bunder stort set alle i mere eller mindre nationalt betonede økonomisk-politiske motiver, og har ikke miljømæssig holdbarhed bag sig.
Og set fra en shippingsynsvinkel er det så et dødvande, der er uholdbart, idet rigtigt mange – bl.a. danske – operatører har iværksat CO2-nedsættende initiativer og fortsat gør det. Men det er ikke gratis investeringer eller operationsmetoder. Og det stiller dem derfor på det punkt ugunstigt i konkurrencen fra operatører, der negligerer bl.a. CO2-begrænsende foranstaltninger – og indtil videre efter IMO-reglernes bogstav.
Danmark vil gerne have sænket CO2-udledningen - og holde øje med udviklingen. Men ikke alle nationer under IMO er med på vognen. Et påtrængende problem. Foto: DTU
