23948sdkhjf

Helikoptere sat ind som miljø-“luftskibe” efter bulker grundstødning

MARITIME ULYKKER: Bulkeren ’Benita’s grundstødning på ferieparadiset Mauritius i Det Indiske Ocean har bl.a. medført forsøg på usædvanlig katastrofeafværgning med helikoptere som bunker-opsamlere.
Myndighederne på Mauritius i Det Indiske Oceankæmper en stædig kamp for at begrænse miljøskaderne, efter at bulkeren ’Benita’ for en god uge siden grundstødte ved Mauritius. Meget usædvanligt har man således indsat politihelikoptere som transportled (med store plastiksække) for at få fjernet så meget af skibets bunkerolie som muligt.

Den specielle operation har ikke kunnet forhindre et såkaldt limiteret men notificerbart olieudslip fra skibet – men det skulle være lykkedes at få fjernet omkring 30 – 40 tons af de 145 tons fuelolie, skibet havde i tankene.

Grotesk forspil

Grundstødningen skulle i øvrigt være sket efter et bizart opgør mellem medlemmer af besætningen. Omstændighederne er fortsat ikke helt afklarede, men det skulle efter politiafhøringer være fastslået, at grundstødningen skete, fordi et besætningsmedlem lykkedes med at få barrikeret sig i maskinrummet og få slået hovedmaskineriet fra.

Forinden havde pågældende være i karambolage med et andet besætningsmedlem fra maskinbesætningen. Hans reaktion med at barrikere sig og stoppe maskineriet ledte til skibets grundstødning otte timer senere – åbenbart uden at andre fra besætningen fandt udveje (eller alternative veje ned i maskinen) for at forhindre katastrofen.

Skibet blev efter grundstødningen entret af kystvagten fra Mauritius, der fik overmandet og bortbragt det pågældende besætningsmedlem, der har indrømmet sin handling. Bortset fra de aktuelle anklager mod ham for overfald / vold og ansvaret for katastrofen mistænkes han desuden for at være indblandet i en pirateriforsøg.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069