Den hvide syvtakkede stjerne på lyseblå baggrund er verdens mest berømte danske logo og har været det i mange år. Ikke mindst inden for shippingverdenen. Men nu har en anden dansk shippingvirksomhed også fundet frem til en kombination med stjerner i blå-hvid kombination. Og det er faldet mægtige A.P. Møller - Mærsk for brystet med beskyldning om efterligning.
Annonce
Konkret gælder det selskabet World Wide Traffic, der dog til forskel fra Mærsk benytter en kombinationsløsning med tre stjerner inde i hinanden, hvoraf de to yderste er mangetakkede og kun den inderste syvtakket – om end i dette logo blå. Og indenhaver Bashkim Kamberi udtaler i forbindelse med sagen, at han klart afviser et sammenfald mellem de to logoer, og derfor afviser at ændre sit firmas kendetegn.
Annonce
Han har derfor som modsvar mod indstævning ved Sø- og Handelsretten i sagen selv bedt formanden for A.P. Møller - Mærsk, Ane Uggla, om at optræde som retsvidne i sagen. Det er i første ombæring afvist af retten, men den beslutning har benævnte Kamberi klaget til retten over. Og der står denne lille logo-sag altså for nærværende.
Annonce
Kilde: Ekstra Bladet
Annonce Annonce