23948sdkhjf

Mols-Linien har vundet sejladsen til Bornholm fra 2018

FÆRGER: Transport- og Bygningsministeriet har netop truffet beslutning om tildeling af kontrakt om den fremtidige færgebetjening af Bornholm. Danske Færger må give stafetten videre til Mols-Linien.
Transport- og Bygningsministeriet har i dag truffet beslutning om at tildele Mols-Linien A/S kontrakten om færgebetjeningen af Bornholm i perioden 1. september 2018 til 1. september 2028 med mulighed for forlængelse i op til to år.

Læs også: Mols-Linien vandt på billetpriser og vil fortsætte på Sassnitz-ruten

Kontrakten om færgebetjeningen af Bornholm blev udbudt i henhold til færgeforliget af 11. december 2014, der blev indgået af et bredt politisk flertal bestående af den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

I henhold til færgeforliget skal kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der tilbyder den største billetprisreduktion.

Ministeriet har modtaget to konditionsmæssige tilbud. Tildelingen er i henhold til udbudsbetingelserne og færgeforliget sket til den tilbudsgiver, som har tilbudt den største reduktion i de maksimale gennemsnitspriser for de mest almindelige passagerbilletter, der er nærmere specificeret i færgeforliget af den 11. december 2014 og i den udbudte kontrakt. Mols-Linien A/S har tilbudt en billetprisreduktion på 51,15 procent.

Tildelingen sker med forbehold for godkendelse af det tilhørende aktstykke i Folketingets Finansudvalg.

Der følger nu en såkaldt standstill-periode på 10 dage til og med den 20. maj 2016. Ministeriet har kun begrænset mulighed for at udtale sig i standstill-perioden.

FAKTA -
  • I henhold til færgeloven skal færgebetjeningen af Bornholm udbydes.
  • Udbuddet skal ske i overensstemmelse med danske og EU-retlige udbudsregler.
  • Udbudsbetingelserne er fastsat i færgeforliget af 11. december 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Dertil kommer forligskredsens tillægsaftale af 26. maj 2015 vedrørende erstatningsfærge.
  • I færgeforliget af 11. december 2014 fremgår: ”Vinderen af udbuddet er den byder, som kan tilbyde den laveste gennemsnitlige billetpris på de udvalgte billettyper og i øvrigt opfylde udbudsbetingelserne”.
  • Udbudsbetingelserne og tildelingskriteriet ligger dermed fast. Det er i henhold til udbudsreglerne ikke muligt at inddrage andre forhold, når kontrakten skal tildeles.
  • Ved udbud af en ydelse som denne færgekontrakt skal der fra meddelelse af tildelingsbeslutning gå 10 kalenderdage, inden kontrakten kan underskrives, en såkaldt standstill-periode.
Kilde: Transport- og Bygningsministeriet

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125