RS Components introducerer DesignSpark Pmod-adapter til Raspberry Pi

| Medlemsnyhed | Indrykket af RS Components A/S

Pmod HAT-adapterkortet muliggør hurtig prototypeudvikling på den populære Raspberry Pi-platform, hvor den leverer "virkelige" analoge funktioner til f.eks. overvågning og styring

Januar 2018RS Components (RS) har annonceret lanceringen af DesignSpark Raspberry Pi Pmod™ (Peripheral Module) HAT-adapterkortet (Hardware Attached on Top). Pmod HAT-adapteren er fremstillet af Digilent og giver brugere af den populære kreditkortstørrelse mulighed for at udvikle elektroniske designprototyper hurtigt. Pmod-adapteren er banebrydende for RS: Det er det første DesignSpark-mærkevareprodukt, som lanceres i samarbejde med en af virksomhedens leverandører. 

DesignSpark er et ingeniørfællesskab, som kan tilgås på www.designspark.com. Fællesskabet tilbyder gratis software-designværktøjer og et væld af andre udviklingsressourcer til studerende, udviklere og producenter, hvilket giver mulighed for hurtig udvikling og prototypefremstilling af projektideer og produktkoncepter. Et relevant eksempel fra en bidragyder til fællesskabet kan ses i denne artikel

DesignSpark Pmod HAT-adapteren er et plug-in-modul, der muliggør hurtig prototypeudvikling uden behov for lodning, hvilket sparer tid og omkostninger i forbindelse med PCB-udvikling og projekttidsplaner. Som beskrevet i DesignSpark-artiklen refereret til ovenfor, understøttes kortet af nogle eksempler på Python-softwarekode, som er blevet udviklet omkring analoge Pmod-funktioner for at hjælpe Raspberry Pi-brugergruppen med at udvikle instrumenter, overvågning og styring til den virkelige verden. 

Denne nye Pmod-adapter til Raspberry Pi følger lanceringen af Pmod Shield-Uno-adapteren til Arduino- og PSOC6-platformene. Disse Pmods, eller perifere moduler, kan hurtigt omdanne standard-udviklingskit til funktionelle prototyper. Produktet giver også betydeligt flere brugere adgang til Digilent Pmod-moduler og shields, da de nu nemt kan bruges sammen med både Pi-, Cypress PSOC-bruger- og Arduino-R3-baserede udviklingsprojekter. Tidligere Pmods er blevet brugt sammen med FPGA-udviklingskort og et lille udvalg af mikrokontroller-udviklingssæt.

DesignSpark Pmod-adapteren kan anvendes sammen med et bredt udvalg af Raspberry Pi-modeller, herunder: Model A+, Model B+, Pi 2 B, Pi 3 B samt Zero- og Zero W-versionerne. Det giver også brugerne mulighed for at kommunikere med en lang række Digilent Pmods, der også er tilgængelige fra RS, f.eks.: PmodAD1 2-kanals 12-bit ADC-modul, PmodISNS20-hall-effektstrømsensor med høj nøjagtighed eller PmodOLEDrgb, et organisk RGB LED-modul med 96x64 pixel og 16-bit farveopløsning. 

Specifikationer for strømadapteren omfatter: 40-benet Raspberry Pi GPIO-stiftliste (General-Purpose Input/Output) med 26 3,3 V-kompatible GPIO'er, understøttelse af SPI-, I2C- og UART-forbindelser, en 16 mA strømbegrænsning til alle PMOD GPIO'er samt en 5 V-cylinder-jackstik til ekstern strøm. 

DesignSpark Pmod HAT-adapter til Raspberry Pi er klar til levering fra RS i EMEA og Asien.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
RS Components A/S

Nattergalevej 6
2400 København NV
Danmark
RS Components A/S

Send til en kollega

0.11