23948sdkhjf
Del siden
Annonce

One-stop-shop for Internet-Of-Things

FORCE Technology og Alexandra Instituttet går sammen om Nordic IoT Centre og tilbyder dermed industrien en efterspurgt one-stop-shop for udvikling og praktisk implementering af IoT-løsninger.

Ambitionen med Nordic IoT Centre er at skabe et samlet økosystem for udvikling af IoT bestående af udviklingshuse, EMS-producenter, softwareudviklingshuse samt danske og udenlandske universiteter og GTS-institutter. 

For at udvikle succesfulde IoT-produkter og -systemer kræver det, at man anvender mange forskellige tekniske og forretningsmæssige kompetencer. De fleste danske virksomheder har ikke adgang til de nødvendige multidisciplinære kompetencer og kommer derfor hurtigt til kort i udviklingsprocessen. Alle disse kompetencer bliver nu samlet i Nordic IoT Centre til gavn for danske virksomheder.

”Paratheden til at udnytte de digitale værktøjer begrænses ofte af virksomhedernes manglende viden om de nye teknologier, og hvordan de kan implementeres i eksisterende eller nye produktløsninger. En viden, som FORCE Technology og Alexandra Instituttet i kraft af deres GTS-virke har oparbejdet i gennem en lang årrække,” siger Ole Lehrmann Madsen, CEO, Alexandra Instituttet.

Favner bredt

Nordic IoT Centre giver virksomhederne adgang til omfattende viden, kompetencer og testfaciliteter til udvikling af succesfulde IoT-løsninger, der kan klare sig på verdensplan. 

”Centret råder over en bred pallette af tekniske kompetencer indenfor hardware og software, sensorsystemer og machine-learning – så vel som faglig viden om produkttest og internationale godkendelser af IoT-løsninger. Endvidere indgår Nordic IoT Centre i et netværk af faglige og internationale samarbejdspartnere, som kan inddrages til løsning af specifikke problemstillinger,” udtaler Juan Farré, CTO, FORCE Technology.

Læs mere her

 

 

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.078