Opdag nye muligheder med data fra rummet

| Medlemsnyhed | Indrykket af GTS-Godkendt Teknologisk Service

Projektet 'Vækst i Rumerhvervet' inviterer til et gratis arrangement for virksomheder, som vil udvikle forretningen med produkter og services baseret på data fra rummet. Der er særligt fokus på mulighederne inden for miljø, logistik og transport.

I dag er det muligt at udvikle smarte produkter og services ved at benytte de mange former for data fra rummet – f.eks. positionering og billeder. Udover almindelige billeder i større opløsning gælder det også observationer foretaget med andre instrumenter, der afslører ændringer på jord og i vandet, og som har betydning for vores planlægning og aktiviteter.

Arrangementet finder sted i DGI-huset i Aarhus d. 28. November kl. 10-15, og er relevant for alle virksomheder, der vil være med til at udvikle forretningen med smarte produkter og services baseret på data fra satellitter. Du vil bl.a. kunne møde en række eksperter, virksomheder og GTS-institutter, der står klar til at give dig inspiration til at udvikle nye rumbaserede løsninger.

Dagens temaer er bl.a.:

  • Hvor kommer data fra, og hvordan kommer du i gang med at bruge dem?
  • Hvad er mulighederne inden for tracking og positionering?
  • Hvad er de aktuelle behov for værktøjer til effektiv miljøovervågning?

Læs mere om arrangementet her.

Medlemsnyhed

Indrykket af
GTS-Godkendt Teknologisk Service

Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Danmark
GTS-Godkendt Teknologisk Service

Send til en kollega

0.123