Ingeniørvirksomheden Eltronic overtager IT- og automationsvirksomheden PJD

| Medlemsnyhed | Indrykket af Eltronic A/S

Ingeniørvirksomheden Eltronic A/S overtager automations- og IT-virksomheden PJD A/S pr. 1. november 2017. Kombinationen af de to virksomheder giver endnu stærkere kompetencer og standardplatforme inden for industri 4.0 i produktionsvirksomheder.

Ingeniørvirksomheden Eltronic A/S overtager automations- og IT-virksomheden PJD A/S pr. 1. november 2017.

Eltronic og PJD er begge stærke inden for MES-systemer, automation og digitalisering af produktionsprocesser. Kombinationen af de to virksomheder giver endnu stærkere kompetencer og standardplatforme inden for industri 4.0 i produktionsvirksomheder.

- Sammenlægningen konsoliderer vores kompetencer og produkter indenfor automation og MES-platforme betydeligt. Vi glæder os til i Eltronic-sammenhæng at videreudvikle PJDs stærke produkter og løsninger. Vores fælles fokus er at skabe de af fremtidens standardplatforme, som efterspørges inden for processtyring og digitalisering af fremstillingsprocesser i produktionsvirksomheder, siger Lars Jensen, CEO i Eltronic A/S.

PJD fusioneres ind i Eltronic og kommer til at indgå som en afdeling under navnet Eltronic PJD. Den nye afdeling skal i samspil med resten af Eltronic tilbyde flere kompetencer og dække en større del af industriens behov.

Eltronic PJD beholder sine faciliteter i Aarup på Fyn og indgår i et tæt samarbejde med hovedkontoret i Hedensted.

PJDs afgående direktør Kurt Christensen har haft et ønske om at kunne drosle ned i arbejdstid og -ansvar over de næste år og har i Eltronic fundet det rigtige match:

- Jeg glæder mig over at overdrage PJD til Eltronic. Den nye konstellation giver et styrket fundament for en fortsat udvikling af automations- og IT-løsninger til industrien. Eltronic er en fremsynet virksomhed med fingeren på pulsen. Jeg er sikker på, at både kunder og medarbejdere i høj grad vil gavnes af sammenlægningen, siger Kurt Christensen fra PJD.

Eltronic Group har efter sammenlægningen knap 350 ingeniører og teknikere inden for udvikling og servicering af udstyr til vind-, marine- og produktionsindustrien.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Eltronic A/S

Kilde Alle 4
8722 Hedensted
Danmark
Eltronic A/S

Send til en kollega

0.095