Ny salgschef vil sætte kunderne endnu mere i fokus

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Ajos skal gøre sig fortjent til kunderne, uanset om de er i koncernfamilien MTH GROUP eller de er eksterne.

Ajos’ nye salgschef Steffen Nørregaard Larsen har som sin vigtigste opgave at øge omsætningen hos Ajos. Det skal ske gennem hans yndlingsbeskæftigelse – kundekontakt.

- Jeg har arbejdet med salg gennem 17 af mine 20 år i udlejningsbranchen. Det var egentlig en tilfældighed, at jeg havnede i udlejningsbranchen, men et dagligt arbejde med at rådgive og hjælpe kunder har fået mig til at blive ved udlejning, som er en helt fantastisk branche, siger Steffen Nørregaard Larsen.

Han kommer senest fra en stilling hos G.S.V. Materieludlejning A/S, hvor han har været ansat i ca. fire år og før det var han ansat hos udlejningsvirksomheden Cramo A/S i ca. fem år.

Branchekendere vil vide, at han dermed følger administrerende direktør Ole Wamsler.

- Han er en karismatisk og inspirerende leder, som kommunikerer meget direkte, og som er hurtig til at tage beslutninger. Det kan jeg godt lide. Jeg synes, han har fantastiske lederevner, og det spillede en rolle for mit skifte til Ajos, fortæller Steffen Nørregaard Larsen.

- Samtidig er det spændende at komme til en virksomhed i vækst og med stort kundefokus. Når vi skal have øget omsætningen, vil det blandt andet ske ved, at vi bliver bedre til at hjælpe vore kunder bredere. Det vil sige, at vi ved hjælp af samarbejdspartnere og gode forbindelser kan levere på et bredere felt, men det er ikke umiddelbart min plan, at Ajos skal udvide sine forretningsområder, siger han.

En af de umiddelbare opgaver for den ny salgschef bliver at indføre et nyt CRM-system – altså kundestyringssystem.

- Det er først og fremmest et system, der vil gøre os mere effektive internt. Vi har hele tiden haft kundernes behov for øje, og det vil vi også have i fremtiden. Jeg tror ikke, at kunderne vil mærke det nye system, men forhåbentlig får vi frigjort nogle ressourcer, som kommer kunderne til gode, siger Steffen Nørregaard Larsen.

- Vores salgsindsats går både indad i MTH GROUP og ud ad til eksterne kunderne. Det er selvfølgelig lidt lettere internt, men det må ikke blive en sovepude. Jeg mener, at vi skal gøre os fortjent til alle kunder, og det gør vi ved at give kunderne gode oplevelser med os, siger han.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, moduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Steffen-Noerregaard-Larsen-2-900x600

Send til en kollega

0.158