Ajos skaber plads til mangfoldighed

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Ajos benytter flittigt forskellig muligheder for at ansætte medarbejdere på særlige vilkår, opretter delpraktikker, ansætter syge og tager unge i praktik.

Der er mange områder, hvor Ajos har gjort en særlig indsats for at hjælpe hidtidige medarbejdere, der er blevet ramt at sygdom, og virksomheden er også som udgangspunkt åben for at tage medarbejdere med særlige vanskeligheder ind for eksempel i arbejdsprøvning.

HR-chef Anne-Marie Benner lægger ikke skjul på, at Ajos som aktieselskab først og fremmest er sat i verden for at tjene penge, men der er i virksomheden også en lyst og vilje til at gøre en forskel, uden at det smitter direkte af på bundlinjen. Omvendt er der også flere af ordningerne, der har ført til faste ansættelser af velkvalificerede medarbejdere.

- I nogle tilfælde ved kolleger og omgivelser ikke, at en medarbejder er ansat på specielle vilkår, men i andre tilfælde kommer det frem undervejs, og så er det rigtig, rigtig rart at være på en virksomhed, der gerne vil tage socialt ansvar. Jeg håber og tror, at kollegerne tænker positivt om, at vi gør det, og det giver vel også dem en fornemmelse af, at de har et sikkerhedsnet i virksomheden, hvis de en dag selv skulle blive ramt af ulykke eller sygdom, siger Anne-Marie Benner.

Blandt de mange ordninger hos Ajos er delpraktik, hvor virksomheden er godkendt til at tage henholdsvis elektrikere og tømrer i en del af deres praktiktid.

- Vi er en virksomhed med begrænset faglig bredde, og derfor kan vi ikke gennemføre et helt lærlingeforløb, men vi har haft to elektrikerlærlinge og to tømrerlærlinge i en del af deres praktikforløb. Vi har eksempelvis givet en lærling den sidste del af hans praktik, da han pludselig stod uden læreplads den sidste del af lærlingetiden. Vi har også en udvekslingsaftale med søsterfirmaet Lindpro, hvor vi tager elektrikere i en kortere eller længere del af deres praktik, så de får indsigt i byggestrøm, fortæller hun.

Et andet område er sygdomsramte. Her er vi som udgangspunkt positive over for at indgå §56-aftaler med medarbejdere med kroniske lidelser eller sygdomme med et særligt langvarende helbredelsesforløb. Vi vurderer altid om stillingen og opgaven kan klare det forventede større sygefravær, alternativt om vi har opgaver, som er mindre sårbare over for sporadisk fravær. Ajos har haft tre-fire personer på §56-aftaler de seneste år.

- Vi har flere andre ordninger i brug som eksempelvis arbejdsprøvning, IGU-forløb, og vi etablerer arbejdsrotation, hvor en medarbejder eksempelvis er gået fra at være kranmontør til at være servicemontør.

- Det kræver et mentalt overskud i virksomheden at etablere, håndtere og følge op på disse ansættelser. Vi vil gerne bidrage, men vi opretter ikke et ligegyldigt job, og folk skal selv være indstillet på at gøre en indsats. Vi og kollegerne skal have en tro på, at den pågældende medarbejder kan bidrage i virksomheden, og så er vi også parate til at gøre en indsats, siger Anne-Marie Benner.

Netop hendes funktion som HR-ansvarlig er afgørende for, at de mange ansættelser på særlige vilkår kan lade sig gøre. De kræver ofte meget kontakt med kommuner, ansøgninger og opfølgning.

- Der er naturligvis også situationer, hvor det ikke lykkes og samarbejdet må afbrydes. Det kræver et mentalt overskud i virksomheden, og det har vi for det meste. Det er dejligt at kunne etablere disse særlige ordninger, men vi kan ikke love, at det altid vil ske. Omstændighederne skal være de rigtige, og den pågældende medarbejder skal virkelig selv ville det, siger Anne-Marie Benner.

Et andet tegn på mangfoldighed i virksomheden er, at Ajos blandt sine 90 medarbejdere har ansatte, der har deres oprindelse i Tyskland, Belgien, Polen, Libanon, Syrien og Somalia foruden Danmark.

På billederne ses Jeroen Duys, Hassan Aways Hassan, Sami Shaeter og Jan Frandsen, der alle arbejder med Midlertidige installationer, fx. byggestrøm, byggelys, opvarmning og affugtning.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, moduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

En-mangfoldig-arbejdsplads-2-600x900En-mangfoldig-arbejdsplads-3-600x900

Send til en kollega

0.131