23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Flere og flere vil studere på MARTEC

Selv om ungdomsårgangene bliver mindre, stiger MARTECs optag i år. På flere uddannelser er der endda tale om rekord. Og den nye skibsingeniøruddannelse kommer godt fra land med 13 tilmeldinger. I år har næsten 700 valgt at starte på en maritim uddannelse hos MARTEC i Frederikshavn, Skagen, Aalborg og Thisted. Det er en lille stigning fra 2022, hvor 680 studerende startede på MARTEC. ”Alt i alt er vi rigtigt godt tilfredse med optaget”, fortæller direktør Pia Ankerstjerne og fortsætter, ”Der er hårdt brug for de kompetencer, vores dimittender kommer ud med. De hører til blandt dem, der i praksis kan gøre en forskel, når det kommer til at gennemføre og accelerere den grønne omstilling. Jeg er glad for, at så mange har valgt at studere på MARTEC - og vi vil gøre vores bedste for at klæde dem bedst muligt på til fremtidens udfordringer.

Selv om ungdomsårgangene bliver mindre, stiger MARTECs optag i år. På flere uddannelser er der endda tale om rekord. Og den nye skibsingeniøruddannelse kommer godt fra land med 13 tilmeldinger. 

I år har næsten 700 valgt at starte på en maritim uddannelse hos MARTEC i Frederikshavn, Skagen, Aalborg og Thisted. Det er en lille stigning fra 2022, hvor 680 studerende startede på MARTEC.

”Alt i alt er vi rigtigt godt tilfredse med optaget”, fortæller direktør Pia Ankerstjerne og fortsætter, ”Der er hårdt brug for de kompetencer, vores dimittender kommer ud med. De hører til blandt dem, der i praksis kan gøre en forskel, når det kommer til at gennemføre og accelerere den grønne omstilling. Jeg er glad for, at så mange har valgt at studere på MARTEC - og vi vil gøre vores bedste for at klæde dem bedst muligt på til fremtidens udfordringer.” 

MARTEC tilbyder som eneste uddannelsesinstitution i Danmark alle de maritime uddannelser fra ubefaren skibsassistent til kyst-, sætte-, fiskeskipper og skibsfører samt professionsbacheloruddannelser som maskinmester, skibsfører og skibsingeniør. Før i tiden var de maritime uddannelser i høj grad rettet mod jobs til søs, men det har ændret sig i takt med, at industrien har fået øjnene op for de maritime dimittenders alsidige kompetencer og dygtighed. I dag får bachelorerne primært jobs i den landbaserede industri. De kommer ud på et arbejdsmarked, der råber på deres arbejdskraft, hvor der er tæt på fuld beskæftigelse, spændende karrieremuligheder og rigtigt gode lønninger.  

Skibsingeniør – godt fra start
Den nye uddannelse til skibsingeniør (Bachelor in Naval Architecture and Marine Engineering) kommer rigtigt godt fra start med 13 ansøgere. Uddannelsen har studiestart den 14. august og vil blive gennemført efter samme opskrift som MARTECs øvrige uddannelser – med fokus på klasseundervisning, nærhed til underviserne og tæt relation til erhvervet. Der er muligt at ansøge om optagelse frem til studiestart den 14. august.

Uddannelsen er netop etableret på opfordring af og i tæt samarbejde med nøglespillere i erhvervet, som desuden garanterer spændende praktikpladser for de studerende. Der har været gennemført et langt forberedende arbejde for at etablere uddannelsen, og derfor er der tilfredshed hos MARTEC med, at studerende fra hele landet har valgt den nye uddannelsen til:

”Det er bestemt et godkendt optag - set i lyset af at det er første gang, uddannelsen udbydes. Vi var noget spændte på, hvordan det ville gå. Vi har sammen med den maritime industri og Danske Maritime arbejdet hårdt for at sprede budskabet om den nye uddannelse, og det glæder vi os over har båret frugt.”, siger vicedirektør Brian Thomsen.

Navigatøruddannelserne i kraftig vækst
Søgningen og optaget på navigatøruddannelserne ligger på rekordhøjt niveau. Her er det især uddannelserne med mulighed for fjernundervisning, de såkaldte FLEX-uddannelser, der tiltrækker nye studerende. Navigatøruddannelserne dækker over uddannelser til kyst-, sætte- og fiskeskipper samt den konventionelle skibsfører. Alle disse uddannelser gennemføres på MARTEC’s afdeling i Skagen. Der er ligeledes fuld beskæftigelse i de aftagende erhverv, og dimittenderne får jobs inden for offshore-vindmølleindustrien samt kystnær sejlads, færgesejlads og fiskeri. 

Maskinmesteruddannelsen i Thisted
Optaget på maskinmesteruddannelsen i Thisted, som blev startet op i 2022, tegner lidt mere broget. Der er tilfredsstillende interesse fra håndværkere til adgangskurset til maskinmesteruddannelsen, hvor 9 har tilmeldt sig. Omvendt er der kun optaget 4 med studenterbaggrund, og det tal måtte gerne have været højere: 

”Vi ville naturligvis gerne have haft flere. Men vi glæder os over, at vi fra januar 2024 kan se frem til en klasse med ca. 20 studerende til den teoretiske del af uddannelsen. Her samles de studerende som startede sidste år, med de håndværkere, som starter adgangskurset denne sommer.” fortæller Pia Ankerstjerne og fortsætter: ”Nu lægger vi hovederne i blød sammen med det lokale erhvervsliv og vores samarbejdspartnere (EUC NV og UCN) med henblik på at skabe større interesse inden næste optag.”

Inden for maskinmesterfaget er der fuld beskæftigelse og samtidig ligger uddannelsen på 1. pladsen over højeste startløn i Nordjylland jf. en undersøgelse lavet af Dansk Erhverv. 

MARTEC
Hånbækvej 54
9900 Frederikshavn
Frederikshavn Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70771128
P nummer: 1003422967

Kontaktperson

AGE
Anette Grønhøj Eriksen
ang@martec.dk

Send til en kollega

0.031