23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Totalleverandør til Finspångs stadsnät

Når Finspångs Stadsnät - Finet - udvider bredbåndsnettet i Börstorp, har de valgt Følsgaard som leverandør af fiberkabler, rør og tilbehør.

Erik Kjörling, Key Account Manager og ansvarlig for levering til projektet i Börstorp, fortæller om Følsgaard og virksomhedens offensive investering i Sverige:

"Jeg startede hos Følsgaard i marts sidste år og fra maj i år hedder virksomheden Følsgaard på tværs af landegrænser. Det er virkelig inspirerende at være med til at drive investeringer på det svenske marked. Følsgaard har nu etableret sig som totalleverandør med et komplet sortiment af alle typer fiberkabler, rør og tilbehør. Vores fiberkabler kalder vi HFibercore™ og vores rør HFiberduct™. En af fordelene hos os er, at vores producent ejer hele processen, da de fremstiller alt fra den rå fiber til det færdige fiberkabel. Dette giver os og vores kunder sikkerhed i forhold til kvalitet og levering."

 

På forkant
”Udviklingsmæssigt er vi langt fremme, når det kommer til fiberkabel og kan blandt andet prale af den længste blæselængde, den korteste bøjningsradius og de første 200 µm blæsekabler på markedet. Det sidste betyder, at du kan få et større antal fibre i kablet. Følsgaard fokuserer meget på bæredygtighed og arbejder bl.a. med genbrugsmaterialer, f.eks. i vores rør. Et andet fokuspunkt er de engangstromler til rør, som vi har udviklet. Almindelige engangstromler går meget ofte i stykker allerede under aflæsning eller under arbejde. Vores tromler er designet til at holde gennem hele projektet og samtidig være nemme at bortskaffe efter brug,” fortæller Erik Kjörling.

 

Store afstande og stenet terræn stiller krav
Finspångs Stadsnät Finet er et kommunalt ejet netværk i Finspångs kommune i Sverige. Omkring 65 procent af alle husstande i kommunen er tilsluttet deres fibernet, og sammen med andre aktører forventer de at opnå 97 procent dækning i 2024. Amanda Sivertsson, projektleder Finspångs Stadsnät Finet AB, beskriver det aktuelle fiberprojekt i Börstorp:

”Börstorp er et stort geografisk område med lange afstande mellem kunderne, hvilket ofte er tilfældet, jo længere ud på landet man kommer. Den samlede strækning, hvor vi nu graver, er cirka 1,5 mil (15 km. red.) lang, og det er meget stenet og bjergrigt terræn, hvilket stiller krav til både installationsmetoder og udstyr,” siger Amanda og fortsætter:

”Vi har købt fiberkabel og andre fiberprodukter fra Følsgaard i flere år, siden de hed Gigacom. Fordelene er blandt andet produkternes høje kvalitet, hurtig levering og fornuftige priser. Nu hvor de har udvidet sortimentet, var det naturligt for os også at købe deres rør, samlinger og tætninger. At kunne få alt fra én og samme leverandør ser vi som en stor fordel.”

 

Entreprenørens mening
Brorssons Entreprenad er hyret af Finspångs Stadsnät Finet til fibergravningen i Börstorp.

”Vi arbejder primært med fibernedgravning, ofte for Finspångs Stadsnät Finet og Nyköping men også andre steder. Vi har tidligere brugt fiberkabel fra Følsgaard og det har altid fungeret godt. De leverer til tiden, og vi får altid hurtige svar, hvis der er spørgsmål. Det er første gang, vi bruger deres rør, som ser lovende ud. At de kommer med en ny, mere holdbar type engangstromle til rørene er en stor fordel. Standard egetræstromlerne går ofte let i stykker, hvilket gør vores arbejde mere tidskrævende.
Vi har kørt nu i et par uger og er kommet omkring 3 kilometer. Alt går efter planen og vi regner med at være klar efter ferien,” siger Erik Johansson, medejer af Brorssons Entreprenad.

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

LR
Lars Rydskov
lr@folsgaard.com

Send til en kollega

0.047